Discountbutikker populære blandt røverne
Alene i december har seks dagligvareforretninger været udsat for røveri.
Udover de seks dagligvarebutikker, der er blevet ramt i denne måned, spredte en serierøver i efteråret skræk og rædsel med 14 røverier på et par måneder.
Sikringskonsulent hos Dansk Supermarked Jess Pedersen undrer sig over, at røverne vælger Netto-forretninger.
Røverne gør andre mennesker fortræd og risikerer fængselstraf for et udbytte på gennemsnitligt 1.500-2.000 kroner, fortæller Jess Pedersen.
Dansk Supermarked, Coop og 7-Eleven eksperimenterer for tiden med såkaldt DNA-spray, som sprayes på røveren. Umiddelbart er sprayen usynlig, men i UV-lys lyser den op.